
Jeg har lige læst en bog. Om at spise dyr. Det var bestemt ikke hyggelæsning, men alligevel læste jeg alle 337 sider (+ ca 50 siders grundige kildeangivelser). Bogen handler om landbrugets produktionsmetoder og de væmmelige forhold de allerfleste dyr lever og dør under. Om hvordan store koncerner underbetaler arbejderne indenfor landbruget. Om fiskene i havet og økosystemer, der går rabundus. Og om, at Jorden slet ikke har ressourcer til, at vi allesammen skal spise så meget kød, som vi gør i dag.
Problemet er, som altid, at nogen kan tjene penge på andres elendighed. Sådan er kapitalismen jo.
Herhjemme spiser vi ikke ret meget kød. Det er nok omkring en gang om ugen, at der er (øko-)kød til aftensmad. Men jeg kan alligevel ikke læse bogen uden at få røde ører. For jeg elsker rejer og hvidløgsspegepølse, og jeg spiser gerne en hel stribe kødboller, hver gang jeg er ude at handle møbler.
Det skulle jeg måske holde op med. Jeg har i hvert fald fået noget at tænke over. Hvis du også kan tåle at tænke lidt, så kan jeg bestemt anbefale at læse bogen "Om at spise dyr".
Pyha, jeg er sikker på, at jeg ville få kvalme af at læse den bog. Hos os spiser vi kød en gang om ugen og fisk en gang. Resten af tiden nyder vi lækker vegetarmad og god samvittighed :)
SvarSletOg jeg er sikker på, at det er os som forbrugere som har magten til at vende den del af verden. Så det er en lang vej at gå, men den rette. Tror jeg.
Klem fra
Mette
Ja, det er en ret kvalmende bog. Men ja, en af pointerne er netop, at forbrugerne har masser af magt. Vi kan faktisk godt ændre verden ved at handle anderledes og snakke om, hvordan vi gør. Og så smager vegetarmad jo godt! :P
SvarSletHerhjemme er vi kødspisere, jeg kunne sagtens undvære det. Men tror nu ikke manden er enig. Jeg tør derfor ikke læse bogen. Jeg tror aldrig jeg ville kunne spise kød igen, og manden min ville blive ret skuffet. Vi spiser veg-mad ca 1 gang om ugen, men resten af tiden står den altså på kylling og fisk og en enkelt gang måske oksekød.
SvarSlet